0
Drømmer du om at skabe smukke kreationer ud af et lækkert garn i en funklende og florlet kvalitet? Så er DROPS Kid Silk med garanti noget for dig. DROPS Kid Silk garn består af to af de ypperste materialer indenfor tekstilverdenen. Nemlig silke og børstet mohair.
Blandingen af 25% silke og 75% mohair er et match made in heaven, der efterlader garnet florlet, luftigt og glansfuldt.
Hos Garnværkstedet kan du gå amok i de smukke garner fra DROPS Kid Silk. Vi fører nemlig et stort udvalg i alle regnbuens farver. Og vi har helt sikkert også den farve, du drømmer om, og som fuldender dit næste strikkeprojekt. Ellers tør vi godt love dig for, at du med garanti falder for en af de mange skønne nuancer i DROPS Kid Silks smukke farvepalette.
DROPS Kid Silk er fremstillet af en skøn blanding af silke og mohair. To materialer, der gennem generationer er kendt og elsket for deres luksuriøse fornemmelse og glansfulde ydre. Det er ikke uden grund, at mohair kaldes ”diamantgarn”, og de bløde silketråde emmer af dekadence.
Hos Garnværkstedet er vi vilde med de smukke garner fra DROPS Kid Silk, der kan løfte alle strikkekreationer til nye højder. Derfor bestræber vi os altid på at have et stort udvalg af DROPS Kid Silk på lager. Og altid til konkurrencedygtige priser.
DROPS Kid Silk garner er ikke bare smukke – det er også utroligt alsidigt produkt. Garnet kan både anvendes alene eller som følgetråd. Benyttes det alene, anbefaler vi dog, at du strikker med dobbelttråd, da det giver et mere fast og struktureret resultat.
Prøv eventuelt at mikse dit DROPS Kid Silk garn med andre typer garn som eksempelvis DROPS Alpaca, DROPS Soft Tweed eller DROPS Sky og skab spændende kreationer med varierede udtryk. Vælg garner i samme farveskala eller sammensæt kontrasterende farver, der giver en wauw-effekt.
DROPS Kid Silks florlette kvalitet egner sig især til lette kreationer som eksempelvis bluser, toppe, sjaler, tørklæder og lignende. Mangler du en god strikkeopskrift til dit DROPS Kid Silk garn? Så tag et blik på vores skønne udvalg af strikkeopskrifter her og bliv inspireret til dit næste projekt.
Hos Garnværkstedet finder du Drops Kid Silk garner i afdæmpede farver såsom vanilje, rust, beige, chokolade og bordeaux, der giver mindelser om efterårets flygtige farveskala, løvfældende træer og natur, der går i hi.
Er du mere til smæk på farveskillingen, har vi smukke garner i hindbær, cerise, koboltblå, petrol og kæk æblegrøn, som alle er lige til at blive glad i låget af. Mere sommerligt, friskt og farverigt bliver det ikke.
For at forlænge levetiden på dine strikkekreationer med DROPS Kid Silk garn, skal du være opmærksom på at håndtere dem korrekt i forbindelse med vask og rengøring. Derfor bør du altid håndvaske tekstilerne nænsomt ved maksimalt 30 graders varme. Brug gerne et skånsomt uldvaskemiddel til formålet.
Undgå at vride eller skubbe tøjet fri for vand, da det kan ødelægge mohairfibrene og i sidste ende også faconen på tøjet. Tøjet bør tørres fladt, hvilket gøres bedst på et tykt, tørt håndklæde, der kan suge vandet til sig.