Billet til teknikaften 22. maj kl 19-21

50,00 kr
Beskrivelse

Strikkepinde og teknikaften 

Synes du, at det er fuldstændig uoverskueligt at finde rundt i de forskellige strikkepindesystemer 🤯

Vil du vide, hvorfor du IKKE skal slå op over to pinde ?

Har du problemer med at forstå det der med strikkefasthed? Og har det overhovedet nogen betydning?

Og vil du bare rigtig gerne have skovlen under den italienske aflukning?

Så er det her præcis en aften for dig!

 

Vi starter med at præsentere dig for alle vores strikkepindemærker og fortælle om forskelligheder, så du kan ende med dem, du allerbedst kan lide at strikke på. Der vil være mulighed for at prøve de forskellige systemer.

Derefter er der to indlæg, hvor du har mulighed for at forstå dit strikketøj bedre. Det er nemlig meget smartere end at prøve at lære udenad 😅Det handler om opslagning og strikkefasthed.

Til slut ser vi på den italienske aflukning. Hvis du forstår dine masker, giver det nemlig meget bedre mening. Medbring gerne en lille prøve i rib (1 ret og 1 vrang) samt en nål til at lukke af med, så du kan øve dig undervejs.

Undervejs er der selvfølgelig mulighed for at strikke, så husk dit strikketøj 🧶

Tid: Onsdag d. 22/5 kl 19-21

Sted: Ved Skoven 14D, 8541 Skødstrup

Vi byder på kaffe og lidt sødt

Der vil være 20% rabat på størstedelen af strikkepindesættene.

Der er begrænset antal pladser, så køb din billet med det samme.