Technicolor Shopper, PetiteKnit, trykt strikkeopskrift
Beskrivelse
Endnu et medlem af PetiteKnits Technicolor-serie er landet: Technicolor Shopper.
Den fine og rummelige shopper strikkes nedefra og op i vævestrik.
Farveskiftet, som danner mønsteret i tasken, er nøje beskrevet i opskriften. Du kan enten følge denne og få præcist samme farveskift eller du kan nøjes med at bruge den som inspiration og selv lave dit eget farveskifte og dermed sætte dit eget præg på tasken.
Vælg afdæmpede farver i samme tone eller giv den gas med farvevalget alt efter, hvad der passer bedst til dig.
Shopperen er onesize og har følgende mål:
Bredde: 50 cm
Højde: 40 cm
Dybde: 7 cm
Technicolor Shopper strikkes i tre tråde Double Sunday fra Sandnes Garn
Vejledende pindenr: 8 mm
Strikkefasthed:
15 masker x 27 pinde i vævestrik på pind 8 mm = 10 x 10 cm
Materialer:
I alt bruges 700-750 g (14-15 nøgler) Double Sunday fra Sandnes Garn.
Til tasken på billedet er garnmængden fordelt således:
Farve A (2542 Camel): 7 nøgler
Farve B (1012 Whipped Cream): 2 nøgler
Farve C (3521 Ballet Shoes): 4 nøgler
Farve D (8236 Statement Green): 2 nøgler